I en tid, hvor riget fattes penge til velfærden, og hvor Socialdemokraterne og folkesocialisterne er begyndt at nævne efterlønnen som muligt område for besparelser, så kan det undre, at ingen nævner førtidspensionerne. Her er et område, hvor man ikke bare kunne spare, men også få mange i arbejde og dermed give dem et nyt og bedre liv: En kvart million danskere - svarende til ca. hver tolvte i den arbejdsduelige alder - er på førtidspension. Op mod halvdelen af dem på en psykiatrisk diagnose. Det er mit gæt, at mange over tid bliver tilstrækkelig raske til at de helt eller delvist igen bliver i stand til at forsørge sig selv og bidrage aktivt til samfundsfællesskabet. Men ingen sørger for at følge op på dem, og i stedet er de parkeret livslangt på offentlig forsørgelse. Det er en stor skam. Både for samfundsøkonomien og for den enkelte.