Werner Juhl skriver i JV den 20. april at vores velfærdssamfund er i en alvorlig krise og opregner et antal områder, hvor der efter hans mening skal spares. Det skal der efter WJs mening bl.a. på børnecheck og SU til millionærer, ligesom skattelettelser til de velstillede skal afskaffes. Han slutter med at håbe, at Dansk Folkeparti tør komme med nogle gode besparelsesforslag.

Jeg er grundlæggende enig med WJ i at velfærdssamfundet er i krise, og jeg er heller ikke uenig i hans eksempler på velfærds- eller rettere velstandsgoder, som er fuldstændig overflødige, og som skatteyderne absolut ikke bør betale til.

Men jeg synes alligevel der er grund til at grave et spadestik dybere, for de nævnte besparelsesforslag er dybest set  alle symboler på det samme: at vi forveksler velstand med velfærd og er ved at indføre borgerløn ad bagvejen: Det har aldrig været tanken med velfærdsstaten at alle kunne gøre krav på offentlige ydelser.  De var forbeholdt bestemte grupper i bestemte sociale situationer. Alligevel har tendensen været, at alt for mange gør krav på alt for meget uden at have et egentligt behov, og der er en kedelig tendens til både politisk og forvaltningsmæssigt at efterkomme kravene. Førtidspension er et godt eksempel: I Danmark er der i dag næsten en kvart million mennesker på førtidspension. Det svarer til ca. hver elvte i den arbejdsdygtige alder (mellem 18 og 64 år). Jeg tror simpelthen ikke på, at vilkårene på det danske arbejdsmarked er så benhårde, at næsten hver elvte er for syg til at magte kravene. Jeg tror, at der er rigtig mange førtidspensionister, der i stedet for at være parkeret på livslang offentlig forsørgelse, sagtens kunne klare et lønarbejde og helt eller i hvert fald delvist forsørge sig selv. Det ville spare udgifterne til førtidspensionen, give flere skattekroner i stats- og kommunekasserne – og helt grundlæggende give de pågældende et meget bedre liv.

Inden den nu tidligere kommunaldirektør i Kolding Kommune, Ingemann Olsen, fik fyresedlen forleden, bragte  JV et interview med ham den 4. april. Her sagde Ingemann Olsen bl.a., at han føler sig stigmatiseret for at starte en debat, og at han mener, at reaktionerne på hans udmelding er med til at knække vores højt besungne ytringsfrihed.

Jeg kan kun give ham ret: Det er en kæmpe skandale, at Kolding Kommune fyrer en mangeårig medarbejder for at bruge sin ukrænkelige og grundlovssikrede ret til at blande sig i den offentlige debat. Det er jo ikke statshemmeligheder Ingemann Olsen har afsløret, og han har heller ikke med sine udtalelser bevæget sig i nærheden af at svigte den loyalitetsforpligtelse, der følger med hans job som kommunaldirektør: Ingemann Olsen har udtalt sig i generelle vendinger om et generelt samfundsproblem, som han i kraft af sin stilling og erfaring har et særligt kendskab til og indblik i. Det hverken skal eller må han straffes for. Tværtimod bør vi takke ham for at stå frem og starte en nødvendig debat. Det er helt utroligt, at økonomiudvalget i Kolding Kommune ikke kan huske, hvor galt det kan gå, når offentligt ansatte ikke tør ytre sig af frygt for magtfuldkomne politikere, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at minde dem om Tamilsagen. Det hjælper dog næppe Ingemann Olsen.