Af Danmarks Statistiks rapport Indvandrere i Danmark 2009 fremgår, at der i 2050 vil være dobbelt så mange indbyggere med ikke-vestlig baggrund som i dag. Helt præcist 12,1% eller mere end hver 8. Fint nok, hvis ikke det var fordi den gruppe, der er i så stor vækst i Danmark har muslimsk baggrund med alt, hvad det medfører af pres på danske værdier, kvindeundertrykkelse, krav om særbehandling, ghettodannelse og ikke mindst: et massivt udgiftsniveau, når det drejer sig om overførselsydelser, kriminalitet og sygehusydelser: F.eks. er Indvandrerkvinderne er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af kontanthjælp og førtidspension og mændene er 117% mere kriminelle end danskerne. Presset på fællesskabet er allerede nu for stort, og en fordobling af problemerne vil skabe kaos og true med at ødelægge vores velfærdssamfund. Derfor er det helt afgørende, at vi får sat mærkbart ind nu – inden det er for sent. Jeg foreslår, at vi til en start indstiller al offentlig forsørgelse af kriminelle ikke-statsborgere og deres familier. Hvorfor skal vi forsørge mennesker, der ikke vil bidrage aktivt og positivt til vores land og være en del af vores fællesskab?
I dit indlæg ”Arabisk: til glæde, ikke til mobning” i JP den 1. december 2009 erklærer du dig enig i Seden Skoles beslutning om, at eleverne skal tale dansk, når de er sammen. Den erklæring er jeg helt enig i. Hvad jeg har svært ved at forstå, er din efterfølgende argumentation: Du beskriver ensidigt kravet om, at eleverne skal tale dansk som et tiltag for at undgå mobberier, men det er vel ikke det, sagen drejer sig om, for man kan mobbe lige modbydeligt på både dansk og arabisk. Sagens kerne er, at vi skal tale dansk med hinanden, fordi dansk er vores fælles sprog. Hvad folk taler derhjemme er deres sag, men når de forlader privatsfæren og bevæger sig ud i det offentlige rum, så er fællessproget dansk. Derfor forstår jeg heller ikke hvad du mener, når du skriver, at der er god takt og tone i Seden Skoles forbud og sammenligner med den situation, at man ved et middagsselskab med en udenlandsk gæst søger at tale et fælles sprog. Med det eksempel gør du jo dansk til et sekundært sprog, som man bør mestre, så man af høflighed kan tale det, hvis det er påkrævet. Det er helt forkert og ødelæggende for integrationen: Fint nok, at du som veluddannet overskudsdansker i dag kan glæde dig over, at du som barn fik mulighed for også at dyrke dine arabiske rødder. Men det er desværre under en promille af indvandrere med arabisk baggrund, der ender som dig, du kan ikke tjene som eksempel i den sammenhæng: En alt for stor del indvandrere med arabisk baggrund udgør en økonomisk, social og kulturel underklasse, som i stigende grad forskanser sig i ghettoer, danner parallelsamfund og vender det omgivende samfund ryggen. Og forudsætningen for at få dem ud af deres eskalerende isolation, er vel at få dem til at erkende, at alle vi, der bor i Danmark udgør et fællesskab med et fælles sprog og et individuelt ansvar over for både sprog og fællesskab. Er du ikke enig i den præmis?
