Det burde være logik for perlehøns, at hvis man ønsker at begrænse udgifterne til administration, så må man også sænke kravene til den. Men det omvendte har faktisk været tilfældet, når det gælder kravene til administration i den kommunale sektor: Her har både regering og Folketing stillet stadigt større krav til dokumentation og adminstration, samtidig med, at man har krævet håndfaste nedskæringer på området. Jeg bliver derfor godt muggen, når der i Politiken den 1. september lyder et nærmest enstemmigt kor fra både regering og opposition om, hvor forfærdeligt det er, at kommunerne har ansat 7.400 flere medarbejdere inden for et år. 
For inden politikere og medier svømmer helt hen i forargelsens bølger over, at den kommunale sektor i sparetider ansætter flere ”kolde hænder” og chefer til at lede dem, bør de vende skråen en ekstra gang og skue bare en anelse indad. Jeg betvivler ikke FDLs (Det Fælleskommunale  Løndatakontor) tal, men har også arbejdet tilstrækkelig mange år i den offentlige sektor til at vide, at de stigende krav til dokumentation, administration og økonomisk styring nødvendigvis medfører et tilsvarende stigende antal ”kolde hænder” alias Djøfere til at løse de nye og stadigt mere specialiserede opgaver. Og dem er der mange af: Alene fritvalgsordningerne i hjemmeplejen medfører et sandt helvede af kravsspecifikationer og kontrakter, som den enkelte kommune har ansvaret for at udarbejde for hver eneste aktør, som kommunens borgere har ret til at vælge imellem. Hertil kommer alle de kravs- og indholdstunge EU-udbud, som kommunerne er tvunget til at gennemføre for alle indkøb over en hvis størrelse. Det er et juridisk og økonomisk skoleridt for viderekomne, som kommunerne derfor ofte også har fået meget dyre konsulenter til at varetage. Politikens journalister burde derfor have gjort sig den ulejlighed at undersøge, om der skulle være en sammenhæng mellem stigningerne i udgifterne til ansættelse af flere djøfere med faldet i udgifterne til indkøbte konsulentydelser. Det kunne jo være, at kommunerne med god ret har fundet det langt billigere at ansætte sine egne djøfere til at klare de indviklede administrative opgaver frem for at give 1600 kr. i timen til en ekstern konsulent.

]]> http://aia-fog.dk/?feed=rss2&p=355 http://aia-fog.dk/?p=352 http://aia-fog.dk/?p=352#comments Mon, 23 Aug 2010 20:32:02 +0000 Aia Fog http://aia-fog.dk/?p=352  

Formanden for Somalisk Netværk, Mohamed Gelle,  er helt galt afmarcheret, når han i JV den 22. august bebrejder de små syd- og sønderjyske byer, at de ikke gør sig mere attraktive for at tiltrække uintegrerede indvandrerfamilier. Ingen by ønsker vel at pålægge sig selv øgede udgifter til sociale ydelser samt øge risikoen for kriminalitet, hvilket indtil videre har vist sig at være en direkte følge af manglende integration og assimilation. Mohamed Gelle burde i stedet opfordre herboende somaliere til at lægge sig i selen for at blive assimilerede. Og for kvindernes vedkommende til at lægge deres niqab og få uddannelse og arbejde. For somalierne er blandt de dårligst integrerede indvandrergrupper i Danmark. Og som sådan kan de ikke stille krav. 

Den 5. juni - på selve Grundlovsdag - blev jeg efter kampvalg valgt til at repræsentere Haderslev ved det næste folketingsvalg.

Det siger sig selv, at jeg er noget nær euforisk - for Haderslev og det syd- og sønderjyske område må være det ultimative område at opstille i for en ægte DF´er, hvis hjerte banker for Danmark og danske værdier. På mine ture ud i det sønderjyske landskab (som for øvrigt ikke er ret grimt - skulle jeg hilse og sige!) har jeg mødt en sjælden åbenhed, når det gælder om at tale om og vedstå, at man er glad for sit land. Og ikke mindst, at man tager det som noget helt naturligt at værne om vores fædreland og vores værdier.

Jo, jeg er superglad for at blive opstillet i grænselandet, og jeg glæder mig til at komme igang med valgkampen. På en måde skyder jeg den lidt i gang på søndag, hvor jeg i en art overmod har meldt mig på til den lange distance i Vestkystløbet, som jeg vil gennemføre iklædt DF-t-shirt. Da jeg løber uendelig langsomt vil jeg være på vejene i lang tid, og dermed kunne flashe DF-logoet for et stort antal mennesker.

For god ordens skyld lægger jeg lige en del af min tale til opstillingsmødet ud her:

Jeg er, som i kan både se og høre, ikke indfødt sønderjyde. Men når jeg beder jer om at gøre mig til jeres folketingskandidat, så er det fordi jeg hernede kan genkende glæden ved Danmark og stoltheden over at være dansk, som noget ganske naturligt.

I de senere år har der på venstrefløjen og i medierne bredt sig en meget uheldig tendens til at nedgøre alt, hvad der er dansk: Danskerne er blevet udskreget til at være selvoptagede, dumme og indskrænkede, og hvis man har dristet sig til at sige, at man elsker sit land, er man straks blevet kaldt kolonihavefascist og Morten Korch-romantiker.

For øvrigt, så havde Søren Espersen et rigtig rapt svar til en journalist, der spurgte ham, om Dansk Folkeparti ikke bare var sådan nogle gammeldags romantikere, der bare ønskede at komme til at leve i en Morten Korch-idyl, der ikke findes. ”Og hvad er der så galt med det?” svarede Espersen, ”Hos Morten Korch skinner solen altid, de gode vinder og de onde får deres bekomst!”

Men når Søren Espersen så finurligt lige får vendt journalistens nedladende spørgsmål til ham, så sætter både spørgsmålet og svaret fingeren på et problem, som mange desværre har vænnet sig til og kun få tør stå op imod, nemlig det problem, at vi bliver tudet ørerne fulde  med, at det nærmest er skamfuldt at være dansker: Vi er racister, vi er onde aggressorer, der fører krig og dræber uskyldige mennesker. Vores soldater er udstyret med et særligt rambo-gen, der får dem til at elske at dræbe. Vores kultur er en farveløs havregrødskultur, og hvis nogen drister sig til at sige, at vi da kan være stolte af en stor komponist som Carl Nielsen, eller forfattere som HC. Andersen og Søren Kierkegaard, så får vi at vide, at der ved Gud er sket en del siden, og om vi mon ikke lever i det forkerte århundrede.

Allerværst er det, når vi får skudt i skoene, at vi er selvoptagede og diskriminerende over for muslimske indvandrere, der af de venstreorienterede meningsdannere nærmest bliver betragtet som de rene kulturforgyldere med ret til at bære tørklæde i vores retslokaler og vores forsvar.

Jeg behøver selvfølgelig ikke fortælle jer, at det ikke hænger sådan sammen. Vi er DF´ere og vi er helt enige om, at vi som danskere har et fællesskab vi skal værne om og nogle værdier, der ikke er til debat.

Men der er en afgørende forskel på jer, og alle andre DF´ere i landet: Forskellen er, at I som sønderjyder kan forlade vores fælles møde og som en helt naturlig ting tale åbent om jeres fædrelandskærlighed. I bor nemlig hernede, hvor Danmark begynder og hvor den kulturelle frontlinie trækkes. Derfor har I en helt naturlig tilgang til det at være dansk og til danske værdier. Det er I simpelthen nødt til for at markerer grænsen mod syd.

Jeg ved, at I bærer jeres nationalfølelse med stolthed. Jeg ved også, at det er helt naturligt for jer at markere, at I er danske, fordi I har måttet kæmpe og tåle så meget for at få lov at forblive danske. Men har I nogen idé om, hvor stærkt det virker på andre? Da jeg gik rundt på Pinsemærken her for et par uger siden og talte med folk mens jeg delte balloner og bolsjer ud, var der ikke en eneste, der ikke var enig med mig i, at vi skal være glade for vores land og passe godt på det. Det var en helt ny og meget stor oplevelse for mig.

Det var det også, da jeg var hernede i sensommeren, sidste år og så hvor mange, der flagede for ophøret af samarbejdspolitiken den 29. august. Det ser man ingen andre steder i landet.

Derfor er det er en helt fantastisk oplevelse at komme herned og føle sig blandt venner og ligemænd. For det gør jeg. Jeg føler mig ligesom jer. Jeg elsker også mit land og jeg vil kæmpe for det. Præcis som I vil. Og for mig er der ikke noget bedre sted at kæmpe fra end fra Sønderjylland, hvor Danmark begynder.

Derfor beder jeg jer om at vælge mig som jeres folketingskandidat. For selvom jeg ikke er født her, så er det alligevel mit Sønderjylland. Og det er mit Danmark.